top of page

NARCISSISTERS ADFÆRD & MØNSTER

Opdateret: 13. mar. 2023

Narcissister udviser en helt bestemt adfærd og mønster i forholdet, og det er uanset om det er kvinder eller mænd. Narcissisme er en forsvarsmekanisme, og den virker på samme måde hos begge parter.

Mange har stiftet bekendtskab med, at narcissister devaluere deres partner, og årsagen hertil skal findes i forsvarsmekanismen.


Narcissister har brug for magt og kontrol, og det opnås via den psykiske vold og manipulation. Da du mødte narcissisten blev du sat op på en piedestal og du var det mest fantastiske menneske i verden. Alt var rosenrødt og du var et unikum.


Narcissisten manipulerede dit spejlbillede, som du blev forelsket i og under hele forholdet har du krampagtigt holdt fast i det billede, uagtet at din partner har forvandlet sig til et monster, og spejlet er blevet knust for lang tid siden.


Dit sind holder fast i det billede som du blev vist, og det benytter narcissister sig af, og her kommer devalueringen ind i billedet.


Alle der har været i et forhold til en narcissist, ved at der er op og nedture, det er ligesom at kører i en rutsjebane. Devalueringen foregår under hele forholdet, men der er nødt til at indgå naturlige pauser, så du kan overleve misbruget.


Det svarer til at dit hoved bliver holdt under vand, og din bøddel er nødt til at lade dig trække noget luft ellers så vil du dø.


Når du bliver devalueret så foregår den psykiske vold, hvor du bliver ydmyget, negligeret, og afvist, og når det har stået på i noget tid, så er narcissisten nødt til at vise dig et stykke af himmelen igen så du ikke knækker og bliver ubrugelig.


Derfor så foregår det i mønstre, du kan eks, have en periode på 3 uger hvor der er mange skænderier og du bliver udsat for volden, og lige pludselig så vender narcissisten på en tallerken og alt er godt i en uges tid.


Ubevidst håber du på, at nu bliver det bedre igen, og inden du ved af det så er du tilbage i samme mønster igen.


Du vil kunne sætte dig ned, og pege det mønster ud, for alle narcissister handler på samme måde, det er en ubevidst handling, men fællesnævneren er at du skal kunne tjene dit formål, og ikke blive ubrugelig.


Narcissister ved ikke at de er narcissister, forsvarsmekanismen forhindre dem i den viden, de handler automatisk og de lever kun i nuet.


Nogle narcissister kommer til at knække deres partner, og når det sker, så er man ubrugelig og narcissisten vil automatisk forlade dig, i overført betydning kom de til at slå dig ihjel, og dermed kan du ikke længere bruges.


Nogle narcissister slår deres partner fysisk ihjel, men narcissister som er i den middel til høje ende, er ikke interesseret i at slå dig ihjel, for så tjener du ikke længere et formål.


I et forhold til en narcissist så er dit sind, din allerstørste fjende, for det vil altid forsøge at stille undskyldninger op for den måde du bliver behandlet på.


Dit sind holder fast i den overbevisning, som narcissisten viste dig, da spejlbilledet blev formet, uagtet at spejlet er blevet knust for lang tid siden.


Du lever sammen med et monster, og dit sind filtrere sandheden og stiller undskyldninger op for narcissistens opførsel.



Vil du opdateres om nye blogindlæg klik her




562 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
bottom of page