top of page
Monnieh Petersen. Rådgiver og ekspert i narcissisme.

mine kilder  narcissisme? 

Jeg har prøvet det på min egen krop. Jeg er opvokset med en narcissistisk far, og senere hen i livet indledte jeg et forhold til en narcissist. Jeg opdagede det ikke, og da jeg fandt ud af det, var der ingen sider på nettet i Danmark, som kunne give mig nogen form for information, som jeg skulle bruge for, at komme videre.

  • Facebook
  • Instagram

tegn på narcissisme - min viden stammer fra narcissister.

Med den viden, som er tilgængelig på nettet i dag, og som omhandler narcissisme, var det ikke muligt for mig at finde noget, som passede på den mand jeg var sammen med.
 
Jeg fandt al min viden i USA, som er langt fremme på det område, og der startede al min indsamling af værdifuld viden.
 
Jeg uddannede mig sideløbende til RTT-terapeut, hvor jeg beskæftiger mig med sindet, og de overbevisninger, som vi former i vores barndom. De hænger ved, indtil vi får en ny og bedre overbevisning.

Jeg har hjulpet mange mennesker ud af angst, depression og lavt selvværd, som bundede i psykisk vold enten fra narcissistiske forældre eller fra parforholdet. De mennesker, som kommer forbi mig, har ikke fået den nødvendige hjælp, fra psykologer, fordi det ganske simpelt blev overset, og det er ikke psykologens skyld.

Min viden omkring narcissisme har jeg fået ved at lytte til narcissister, som er fuldt ud bevidst om deres narcissisme. Og det er lige fra psykologiprofessoren til andre narcissister med almindelig baggrund, som er bevidst om sin narcissisme, hvor de har delt ud af psykologien bag adfærden og mønstret. 
 
Min viden stammer direkte fra narcissister og deres måde at tænke på, og på den måde kan jeg oplyse andre om adfærden og mønstret.

Den viden jeg formidler giver endelig mennesker den forståelse og de svar, som de har manglet. Den forståelse, som jeg også selv stod og havde brug for, så jeg kunne komme videre.
 

Lægmænd vil måske være uenige med mig, men det hjælper desværre ikke mig og alle de andre ofre, som står tilbage. Jeg kan lærer dig alt om adfærden og mønstret inden for narcissismen. At stille en diagnose har intet med narcissisme af gøre. Det vil jeg overlade til fagmænd og deres virke.
 
Hos mig lærer du at skrue op for din logik, så du er i stand til at kunne se adfærden og mønstret, og derefter kunne sige fra. Derefter kan du vende dig om og gå, så du ikke spilder dit liv.
 
Min mission er at gøre op med misforståelser, hvor skældsordet narcissist bliver brugt i flæng og uden sammenhæng.
 
Mennesker skal have den nødvendige viden om, hvad der ligger bag, og det kan opnås når man lærer at genkende adfærden og mønstret.

bottom of page