top of page

NARCISSISTEN HOLDER DIG HEN I UVISHED

Opdateret: 13. mar. 2023

Hvis du er i en relation til en narcissist, så vil du opleve at du bliver holdt hen i uvished og altid står tilbage med et enkelt spørgsmål? Hvorfor.
De svar du mangler vil du aldrig få indfriet, og det er der en ganske særlig grund til.

Narcissister vil på intet tidspunkt nedværdige sig selv til, at skulle stå til regnskab over for dig. Det ville betyde at de skulle afgive kontrollen, og tage ansvar for deres handlinger.


Det kommer aldrig til at ske, i stedet bliver du manipuleret med løgn og manipulation, indtil du opgiver og træder tilbage.


Som modtager af denne massive manipulation og løgn, vil dit sind forsøge at give dig løsningen på dine spørgsmål, og hvis du lytter til dine tanker og følelser vil du finde ud af, at de fortæller dig 2 forskellige ting.


Dine følelser fortæller dig at du er blevet svigtet og det er uretfærdigt, men dine tanker kommer med undskyldninger for narcissisten og forsøger at begrunde det.


Du kan opleve dig selv i situationer hvor du vender problemstillingen med venner eller familie, og her finder du alle mulige grunde og scenarier til hvorfor narcissisten har handlet som han/hun har gjort.


Tit og ofte vil du komme med undskyldninger for narcissisten, uden at du selv er klar over det og det er nærmest en besættelse for dig, at finde en løsning og et svar som ingen kan give dig.


Man kan ofte hører udtalelser som, at du bare skal slippe det og komme videre, og mennesker som ikke har prøvet narcissistens manipulation, vil aldrig kunne forstå hvorfor, at du ikke bare kan acceptere

"at vedkommende var en nar", og så glemme alt om det, og komme videre med dit liv.


Det er ikke fordi andre mennesker er onde, de har bare aldrig prøvet en relation med en narcissist, og de tager udgangspunkt i det, som de selv kender.


Narcissister kan afbryde forholdet på den mest brutale måde, og som menneske har man brug for at vide hvad der skete og hvorfor. Man har brug for svar, når ens fundament, og verden, pludselig bryder sammen, og svaret på "hvorfor" er essentielt så man kan få en forståelse.


Narcissisten vil altid holde dig hen i uvisheden, og du får aldrig det svar som du skal bruge for at komme videre.


Har du prøvet at blive holdt hen i uvished og går du stadigvæk og grubler over svaret, så er du velkommen til at smide en kommentar.



Vil du opdateres om nye blogindlæg klik her


258 visninger4 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page