top of page

Alexandra af Frederiksborg blev også forført af en narcissist.

Opdateret: 13. mar. 2023

Det er ikke kun os dødelige mennesker, der kan blive manipuleret og love bombet af en narcissist. Selv daværende prinsesse Alexandra kunne blive forført af narcissismens manipulation.

Inden Martin Jørgensen, filmmanden, kom forbi for at optage en dokumentar om den idylliske livsstil, havde Alexandra allerede fået sin prins og et lille kongerige i Sønderjylland, men alt ændrede sig da Martin kom ind i billedet.


Alle ved hvordan en narcissist kan charmere.

Alle, som har været i nærheden af en narcissist, ved, hvordan de fuldstændig kan slå benene væk under én. Hvis narcissisten (Martin Jørgensen) formår at isolere én i love bombing-fasen, kan man hurtigt blive manipuleret og kun have ét ønske: at være sammen med narcissisten. I denne fase kan man miste evnen til at genkende advarselstegn, og ens nære relationer kan føle sig magtesløse og stå tilbage med undren.


Så lad os kigge på hvorfor at jeg mener at Martin Jørgensen er narcissist!

Martin Jørgensen og Alexandra af Frederiksborg havde en lang periode, hvor de var sammen alene i forbindelse med filmoptagelser. I 2003 filmede Martin Jørgensen Alexandras rejse til Thailand, hvor hun var ærespræsident for UNICEF og besøgte aids-syge børn. I 2004 var Martin Jørgensen og et filmhold igen på Schackenborg, hvor de filmede dokumentaren "Prinsesse Alexandra: Mit hjem er mit slot" i anledning af hendes 40-års fødselsdag.


Da separationen blev annonceret i september 2004, var det altså kun fire måneder efter, at dokumentaren blev udgivet den 23/5-2004.

I april 2005 blev parret officielt skilt, og samme år var Alexandra i Kina for at lave en film om dansk erhvervsliv. Martin Jørgensen var med på rejsen som fotograf. Samme år blev Martin og Alexandra fotograferet på en privat rejse til Italien, og vores dronning måtte ud og bekræfte, at Alexandra havde fået en ny ven.


Martin og Alexandra giftede sig den 3. marts 2007 under private former.

Typisk tegn på narcissisme er manglende respekt for loven, samt utroskab.

Alexandras nye mand undgår ikke pressens blik, og bliver fanget i flere skandaler som spirituskørsel og en artikel i Se og Hør, hvor de beskriver, hvordan Martin Jørgensen har overgivet sig til en anden kvinde, og dokumenterer hans utroskab. Alexandra holder stadig fast i Martin, og alle, der har været i kløerne på en narcissist, ved, hvor dygtige de er til at fordreje sandheden og benægte virkeligheden. Så mit bud er, at han får overbevist Alexandra om, at pressen lyver, og at de selv har manipuleret billederne, og at det eneste pressen er ude på er at ødelægge deres ægteskab.


I 2012 bringer endnu et kulørt ugeblad en historie om, hvordan Martin Jørgensen har ydmyget Alexandra på deres bryllupsdag. En dag, hvor hun burde være i højsædet og få hans ubetingede opmærksomhed, vælger han at fratage hende opmærksomheden på restauranten Umami. Han er særdeles højrøstet og meget fuld. Han laver et show sammen med 2 andre mænd, der simulerer analsex, mens resten af selskabet hyler af grin. Alexandra er hans kone, og han ydmyger hende ved at vise, at han foretrækker mænd på hendes bryllupsdag. Da Martin bliver bedt om at dæmpe sig, kvitterer han med at råbe "Fiiisssseeeeee" ud over hele restauranten. Det er typisk mønster for en narcissist at fratage andre opmærksomhed og ydmyge dem i stedet for, og det skal jeg da love for, at han fik gjort her.


Typisk tegn på narcissisme er løgn og bedrag, samt tyveri.

I 2015 får Alexandra angiveligt nok og forlanger skilsmisse. Hun tager en beslutning, fordi beviserne åbenbart er så stærke, at Martin ikke kan fordreje sandheden længere. Alexandra har forsøgt at holde skandalen indenfor husets fire vægge, og der er ikke sluppet meget information ud omkring deres skilsmisse, andet end at de havde forskellige værdier. Og kun et par dage efter forlader Eva Harlou sin mand og hun melder offentligt ud at hun og Martin Jørgensen danner par.

Alle danner den konklusion, at det er på grund af Martins utroskab med Eva Harlou, men Eva har været inde i billedet længe, og det er først da Alexandra smider Martin ud, at Eva bliver forfremmet til hans primære partner. Narcissister har næsten altid flere partnere, og jeg er sikker på, at Eva har været hans sekundære partner i lang tid. Hun var også gift, så Martin og Eva har haft en affære og holdt det skjult.

Den primære årsag til skilsmissen kommer frem nu, og alle tegn peger på narcissisme.

Årsagen var at Martin stjal Alexandras penge, hun havde et klokkeklart bevis, som han ikke kunne komme udenom, og til dato drejer det sig om den nette sum af syv millioner kroner.

Martin er narcissist og har fået Alexandra til at tvivle på sig selv hver gang han gasligthede hende omkring hendes egen virkelighedsopfattelse, men denne gang var hun ikke i tvivl, hun kunne se tallene sort på hvidt. Hun havde overført flere penge til Martin som ville investere pengene, men i stedet blev pengene brugt til et luksuriøst liv på fashionable natklubber og et ekstravagant liv.


Martin bliver smidt ud, og han ydmyger Alexandra en sidste gang ved at vise hende sit nye trofæ, nemlig Eva Harlou, og samtidig sender han et signal til Alexandra om, at hun aldrig har betydet noget som helst, og han vil skide hende en hat fuld." Martin Jørgensen og Eva Harlou viser sig offentligt få dage efter bruddet.

For Alexandra var det et eventyr, og hun mødte sin nye prins Martin Jørgensen, som kunne opfylde alle hendes drømme. Hun var overbevist om, at hun havde fundet kærligheden og sin anden halvdel, endelig var hun kommet hjem og i havn.

Alexandra blev manipuleret, snydt og bedraget af en narcissist, ligesom alle os andre. Hvis vi kigger på adfærden og mønstret i forhold til Narcissisme, så er love bombing-fasen foregået over en meget kort periode, hvor Alexandra var alene med Martin Jørgensen.


Narcissister føler sig berettiget og er hævet over andre.

Martin Jørgensen har ikke respekt for at bryde ind i andres privatliv, og han vidste at den kvinde han filmede var gift ind i kongehuset. For en narcissist, er der intet som er umuligt, og i hans optik har det været den ultimative sejr, at udkonkurrere prins Joachim, fordi Martin Jørgensen har set sig selv som berettiget til at tage hvad han ville have. Alle andre normale mænd ville have haft den dybeste respekt, og ikke engang turde tænke den tanke, men for Martin Jørgensen var det et magtspil der skulle ende med sejr.


Der er ingen empati og æreskodeks, og mønstret gentager sig med Eva Harlou som også var gift. Martin Jørgensen tager hvad han vil have, han snyder, stjæler, lyver og bedrager. Han har ingen empati og ydmyger og nedgøre de mænd, hvorfra han stjæler deres kvinder, og bagefter ydmyger han de kvinder som han har forført.


Martin Jørgensen har en lang række af skandaler hængende efter sig, men i hans optik har han ikke gjort noget galt, han gider da heller ikke at møde op i fogedretten selvom han er indkaldt, for reglerne gælder som sagt ikke for ham.

Alexandra blev offer for manipulation og en stormende forelskelse. Hun forlod sin prins og resten af Danmark. Hun havde allerede et eventyr med en rigtig prins, men mødet med en narcissist fik hende til at forlade det hele.

Jeg er ikke prinsesse, men samme historie skete for mig. Jeg havde også fundet min prins, men blev bedraget og forblændet af en narcissist. Jeg forlod min mand og vores børn for at få eventyret, som endte i et mareridt, hvor jeg også blev udsat for at blive snydt, manipuleret, bedraget og udsat for utroskab.

Vær opmærksom på adfærden og mønstret, som er tegn på narcissisme.

Afslutningsvis kan man sige, at det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på narcissisme i vores relationer, da det kan føre til alvorlige konsekvenser, som det kan ses i eksemplet med prinsesse Alexandra, mig selv og mange andre. Vi troede alle, at vi havde fundet vores prins, men i stedet blev vi manipuleret, snydt og bedraget af en narcissist.


Det kan være svært at se igennem facaden i starten, men det er vigtigt at genkende de røde flag så vi ikke lader os forblænde af kærligheden.


Derfor er det så vigtigt at være opmærksomme på tegnene på narcissisme, som jo kan fortælle os, at Martin Jørgensen er narcissist, baseret på adfærden og mønstret.



Vil du opdateres om nye blogindlæg klik her

 

Intakt.nu er specialiseret inden for narcissisme, og er ekspert i adfærd og mønstre forbundet med narcissisme. Der arbejdes hver dag, på at hjælpe folk med at forstå og håndtere narcissisme.

Missionen er, at oplyse mennesker og hjælpe dem ud af narcissismens greb.

Visionen er en verden, hvor alle forstår at se de vigtige tegn på manipulation, så man kan beskytte sig selv imod narcissister, narcissisme, adfærden og mønstret.




158 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page