MAN OPDAGER IKKE, AT MAN ER I ET FORHOLD TIL EN NARCISSIST

Jeg anede ikke, at jeg levede sammen med en narcissist! I dag hjælper jeg mennesker med, at komme ud af, narcissistens jerngreb og ondskabsfulde manipulation, jeg fandt vejen ud og min mission er, at vise vejen for så mange som muligt. Jeg har selv gået hele vejen, og min historie er ikke for sarte sjæle.

Jeg opfattede mig selv, som rimelig intelligent og succesfuld, havde styr på virksomhed, hus, børn og mit liv.

Hvad jeg ikke havde set, var at jeg levede sammen med en illusionist - ja selv David Copperfield ville blegne. Jeg blev vidne til, at min mand havde levet et dobbeltliv, med vores datters veninde i en årrække, og det værste af det hele - jeg opdagede det ikke! Min mand havde altid fremstået som moralens vogter, jeg havde blind tillid til ham. Jeg ved hvad det vil sige, at vågne op til sådan et mareridt, og det var ikke nemt at komme ud af, jeg var blevet så hjernevasket i løbet af årene, at jeg havde mistet min identitet, og min rolle som kvinde og kæreste.

Jeg kender alt til smerten om at blive forrådt af et menneske man stolede fuldt og fast på, forvirringen omkring, at man er nødt til at fikse det, og erkendelsen af, at alt blot havde været en illusion. En illusion et andet menneske satte op, og derefter ændrede billedet og kulissen et totalt mesterværk, der næsten havde fortjent en Oscar, under andre omstændigheder. Narcissisme var kun noget jeg forbandt med seriemordere, jeg havde aldrig forestillet mig at et almindeligt funktionelt menneske kunne være narcissist? Han var jo ikke voldelig og havde aldrig slået mig. I dag ved jeg at man ikke skal lægge så meget i ordet narcissist, men man skal kigge efter den måde de opfører sig på, og manipulere med deres omgivelser. Psykisk vold er lige så skadeligt som fysisk vold, forskellen er om man kan se de blå mærker eller ej. Jeg påtog mig rollen som fikser, jeg vidste jeg kunne fikse alting, lige meget hvad jeg blev budt, så fiksede jeg det. Hvis han ignorerede mig, var jeg pauseklovn og kryber, skyld og skam var mine tro følgesvende. Jeg blev manipuleret til, at se min mand som det absolut vigtigste og at han fortjente sin frihed, min opgave var at være hans personlige skraldespand, og coach på samme tid. Alt drejede sig om ham, og hans behov, jeg havde udslettet mig selv fuldstændig fra den ligning, jeg eksisterede ikke længere alt drejede sig om ham, hans humør og behov. Intet var godt nok, tit fik jeg tanken om, at han mindede mig om hovedpersonen, i konen og muddergrøften. Lige meget hvad han fik, så havde det kun hans interesse i meget kort tid, så blev han deprimeret fik humørsvingninger, og depression. Alt ting omhandlede ham, og i de 14 år jeg boede sammen med ham, har jeg aldrig oplevet at han spurgt ind til, hvordan jeg havde det, eller om hvordan min dag havde været! Drama kunne opstå ud af den blå luft, så taktikken om at gå på æggeskaller, blev en naturlig del af min hverdag. Min funktion mindede mere om at være hans mor og tage ansvar, for alle de uansvarlige økonomiske beslutninger han foretog, og jeg blev mødt med mentaliteten om, hvor synd det var for ham. Vores samliv som kærester var ikke eksisterende, jeg var blevet hans mor! Jeg har altid været et ekstremt positivt menneske, og har altid taget et valg, om at se det positive i en hver negativ situation. I dag ved jeg, at min positivitet har reddet mig fra ikke at blive knækket, men der findes mange derude, som ikke har været lige så heldige som mig. Ydmygelse og det at blive nedgjort, var blevet en naturlig del af den jeg var blevet til, jeg opdagede det ikke, jeg påtog mig automatisk skyld og skam. Det værste af det hele var, at jeg så mig selv som en selvstændig kvinde og yderst intelligent kvinde med mine egne meninger og holdninger, så hvordan kunne det så ske for mig? Hvorfor havde jeg ikke opdaget det? Med den viden jeg har i dag, giver det yderst god mening, at man vælger at blive i forholdet, for hvilken mor slår hånden af sit eget barn? Jeg har altid kunne skelne mellem rigtig og forkert og samtidigt, var jeg rigtig god til at adskille mine følelser fra hans, så hver gang, at jeg var skraldespand, ja så kunne jeg rumme det, for jeg vidste at det ikke havde noget med mig og gøre. Min mission var, at fikse ham - uagtet at han aldrig nogensinde havde ytret noget ønske om, at blive en bedre version af sig selv. Jeg har altid set det bedste i mennesker og har også altid, haft en naturlig trang til at fikse og redde dem.

Jeg har altid været god til at mærke andres følelser og sindsstemninger, en gave som jeg fik af min far, da jeg altid var nødt til at kunne regne hans humør ud som lille, så jeg kunne undgå ballade og de velkendte tæsk. Mit forhold virkede normalt, og selvom han havde hans nedture, med at han ikke var glad, følte sig tom indeni, så fungerede det, og jeg opfattede det som normalt. Da jeg opdagede hans utroskab, var hans budskab, at vi begge gjorde ham glade og at han ikke kunne vælge, igen forsøgte jeg at fikse og komme med løsninger, men målet blev hele tiden flyttet, og han kunne ikke beslutte sig. Min vej ud af labyrinten var hård, jeg var blevet trænet til af tage mig af hans behov og det var først, da jeg hørte mig selv sige: Nu tager jeg en beslutning for mig selv og flytter, at jeg for alvor vågnede op. Jeg oplevede noget, som jeg ikke havde mærket i mange år HANDLING, og denne gang var det for mig selv. Selvom jeg var flyttet på grund af hans utroskab, og dobbeltliv, så gav han mig stadigvæk skyldfølelse over at jeg var flyttet, jeg greb ham i gentagne løgne, og forstod ikke hvorfor at han ikke bare kunne lade mig være og nyde sin nye kærlighed, i stedet for at lyve om det. I dag giver det fuldstændig mening, jeg var hans ejendom sidestillet med en grøn legetøjsbil som ikke var interessant mere, men fordi narcissister er mellem 4-9 år gamle indeni så er der ikke andre der må lege med den, uagtet at de har masser af dem og den ikke er interessant mere. Som voksen kan man ikke forestille sig, at man rent faktisk lever med en 7 årig i en voksen mands krop, men det er derfor man oplever de umotiverede vredesudbrud, irrationelle handlinger og den dybe egoisme, som et barn på den alder ville udvise, jeg må alt og jeg vil bestemme og du skal elske mig uanset hvad! Jeg har brugt de sidste mange år på at studere narcissisme, traumet, offeret og psykologien. Årsagen er simpel, for hvis du forstår problemet så kan du også finde løsningen. Jeg har altid kigget efter mønstre, og alle narcissister handler ud fra et, og samme mønster og når man lærer at forstå det, så kan man også tage sine forholdsregler. I min søgen efter svar, stødte jeg kun på, at man skulle løbe langt væk og blokere dem, jeg savnede oplysning omkring, at lære deres mønstre og tanke gang – og hvorfor er de som de er? Min filosofi er igen, at man er nødt til at forstå problemet, for at finde løsningen. Narcissisme ligger i et spektrum fra lav til hård grad, og jeg kunne stadigvæk se de gode sider i ham og sad tilbage med en mors følelse af, at han havde brug for mig. Jeg tog en terapeutisk uddannelse som hedder RTT, og den tager udgangspunkt i sindets overbevisninger, her gik det for alvor op for mig, hvorfor vi bliver hjernevaskede og sidder fast i de gamle mønster.

Når først man har været udsat for narcissistisk manipulation, finder man en overlevelsesmekanisme, og hvis du senere hen i livet, møder en ny narcissist træder den overlevelsesmekanisme automatisk i kraft. Angst, stress, depression, kompleks PTSD, og lavt selvværd er som oftest noget man får, når man har været udsat for narcissistisk misbrug.

Narcissisme er langt mere udbredt end man umiddelbart tror, og man kan møde dem på arbejdspladsen, familien, venner eller i forholdet. Mødet med en narcissist, giver en følelse af, at man ikke er nok, og en ekstrem følelse af frygt for at blive forladt, samt følelsen af håbløshed. Jeg har mærket narcissistens manipulation som barn, og senere hen i livet som voksen, jeg forstår følelserne og de problematikker, det medfører. Ingen skal styres eller manipuleres af andre mennesker, det er ondt og ekstremt ondskabsfuldt, jeg har specialiseret mig i at vise mennesker vejen ud af labyrinten, det kræver mod, handling og stor beslutsomhed, narcissister slipper ikke deres greb frivilligt, så man er nødt til at vide hvordan man håndtere narcissisten, og forstå deres mønstre og taktikker, samtidigt med at man skal bygge sig selv op. I dag lever jeg i et fantastisk forhold, med en skøn og dejlig mand, som ikke er et projekt. Min rejse har været lang og særdeles meningsfuld og havde det ikke været for lige netop den, så havde jeg aldrig kunne hjælpe andre ud af labyrinten, og hjælpe dem med at forstå hvad de har været udsat for, så de kan tage kontrollen tilbage, og få den frihed de er født til, uden at skulle føle skyld, skam og dårlig samvittighed.

Vil du opdateres om nye blogindlæg klik her